De flotte farver, det prægtige bindingsværk og de to slanke spir er det, du først får øje på, når du står foran Wernigerode rådhus. Men kigger du nærmere efter ned langs siderne af rådhuset, dukker udskårne helgener, håndværkere og narre op på facaden. Her finder du blandt andre Harzens fire hovederhverv i middelalderen repræsenteret i form af kodriveren, urtesamleren, skovrideren og skovarbejderen.
Område: Wernigerode og omegn