Toget Harzer Schmalspurbahn fra Wernigerode er ren nostalgi – og samtidig et fuldt moderne jernbanetrafiksamarbejde på smalspor. Harzquerbahn, Brockenbahn og Selkethalbahn dækker tilsammen en god del af trafikken af den østlige del af Harzen – fra Wernigerode og Quedlinburg i nord til Nordhausen i syd. Fra Wernigerode kan du kombinere Harzquerbahn og den lille sidebane Brockenbahn, der har station i Drei Annen Hohne og herfra kører til toppen af Brocken – bortset fra de sidste 50 meter, som du må gå. Hele turen varer halvanden time, og på de sidste 19 km i fugleflugtslinje skal de stærke tog hæve sig 600 m opad, så den bid alene varer næsten en time.
Område: Wernigerode og omegn